Forretningsbetingelser

1 BAGGRUND

Lykke Schmidt Advokatfirma (Cvr.nr. 43772694) (Lykke Schmidt) er et advokatanpartsselskab ejet af Annelise Lykke Schmidt, der er beskikket af Justitsministeriet med møderet for Landsretten og en del af Advokatsamfundet. Kontaktoplysninger for Lykke Schmidt: Lykke Schmidt Advokatfirma Jernbanegade 23, 4000 Roskilde tlf. +45 4056 0602 [email protected]. Disse forretningsbetingelser gælder for alle opgaver, ydelser og produkter, som Lykke Schmidt løser eller leverer, medmindre andet er aftalt skriftligt

2 BISTAND, OPGAVEN, YDELSER OG PRODUKTER

Opgavens, ydelsens eller produktets art og omfang aftales ved opgavens opstart i et aftalebrev eller en ordrebekræftelse. Dette kan senere ændres eller uddybes efter nærmere aftale. Alle opgaver udføres i overensstemmelse med de tilenhver tid gældende regler i dansk ret, herunder retsplejelovens bestemmelser om advokater, samt de advokatetiske regler og andre relevante god skik regler om rådgivning mm. Juridisk rådgivning omfatter alene indholdet af dansk ret samt EU-ret. Når vi modtager opgaven, sikrer vi os i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler og vores interne interessekonfliktprocedurer, at der ikke foreligger inhabilitet eller interessekonflikt, begrænsninger og/eller andre hindringer under gældende sanktioner. Opstår der under sagens forløb inhabilitet, interessekonflikt, begrænsninger og/eller andre hindringer som medfører, at viefter eget skøn må frasige os sagen, er vi berettiget til at gøre det. Vi hjælper i så fald gerne med at henvise klienten til en anden advokat i det omfang dette er tilladt under gældende ret. Det samme gælder, såfremt vi i en konkret opgave ikke længere finder, at vi kan varetage klientens interesser. I sådanne tilfælde forbeholder Lykke Schmidt sig retten til at udtræde og afslutte opgaven. Når en opgave er afsluttet, returnerer Lykke Schmidt originale sagsakter. Lykke Schmidtarkiverer egne sagsakter i minimum fem årfra klientens betaling af slutregningen.

3 HONORAR, PRISER, FAKTURERING OG KLIENTMIDLER

Medmindre andet er aftalt, afregnes ydelser efter forbrugt tid og ethvert produkt til tilbudt pris. Lykke Schmidt vil give oplysninger om de timepriser, der anvendes.

4 AFREGNING

Honoraret fastsættes med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder arbejde uden for normal arbejdstid, den interesse, sagen repræsenterer for klienten, værdien af Lykke Schmidts ydelser, det ansvar, der er forbundet med opgaven, sagens kompleksitet, graden af specialistviden, det opnåede resultat og om den har haft hastende karakter. I sager, der afgøres ved administrative organer, voldgiftsretter eller domstolene, udgør Lykke Schmidts honorar mindst det beløb, som tillægges klienten i sagsomkostninger. Det kan være meget vanskeligt atvurdere et honorar baseret på de oplysninger, der foreligger ved opgavens modtagelse, men i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler afgiver vi på opfordring ved sagens modtagelse eller senere opfordring – dog altid over for forbrugere – et begrundet overslag og oplysning om de forventede udlæg og afgifter, ligesom vi så tidligt som muligt orienterer klienten, hvis det viser sig, at det samlede salær forventes at overstige overslaget. Det kan endvidere aftales at der gives besked til klienten hver gang et bestemt beløbsinterval overskrides. Andre prismodeller kan aftales, herunder kan der aftales fast pris baseret på specifikke forudsætninger, fast pris, klippekort eller abonnements betaling. Tid registreres fra opgavens opstart til afslutning efter pr. påbegyndt kvarter. Tidsregistrering omfatter alt arbejde, der kan relateres til sagen, blandt andet møder, forberedelse af møder, telefonsamtaler, transporttid, alle retsmøder herunder teleretsmøder og forberedelsestid til disse, udarbejdelse af dokumenter, korrespondance, juridiske undersøgelser, indhentelse af informationer til brug for sagen og sagens oprettelse, KYC og andre onboarding aktiviteter, produktion og kopiering af dokumenter, materialesamlinger og ekstrakter samt arbejde med opgaven i øvrigt. Klienten betaler opgaverelaterede omkostninger og udlæg, herunder gebyrer, retsafgift, registreringsafgift, kurér tjeneste, rimelige rejseog opholdsudgifter, forplejning, større kopieringsog forsendelsesudgifter samt eksterne transmissionsudgifter ud over honoraret. Sådanne udlæg og omkostninger skal betales forud på anfordring. Alle opgaver vil som udgangspunkt blive afregnet løbende bagud. Medmindre andet aftales, betales ved aftale om fastpris eller levering af produkter forud for opgavens start eller produktets levering. Abonnementer betales månedsvist forud. Alle priser reguleres en gang årligt hver den 1. januar som udgangspunkt med et beløb svarende til ændringen i det danske netto prisindeks. Honorar og priser i øvrigt tillægges moms. Fakturabeløbet er betalbart uden hensyn til lokale skatter i klientens domicilland eller udgifter til betalingsoverførsel e.lign.. Betalingsbetingelserne er netto kontakt 8 dage fra fakturadato medmindre andet er aftalt. Ved forsinket betaling beregnes morarenter med 1,5 % per måned. Ved forsinket betaling, forbeholder Lykke Schmidt sig retten til at foretage standse enhver bistand og arbejde på en opgave, herunder undlade levering af produkt, og opsige aftalen. Alle klientmidler, der betros Lykke Schmidt, forvaltes efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på klientkonti. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler. klienten betaler negative renter, der debiteres en separat klientkonto som følge af, at denne forrentes med en negativ rentesats, såvel som eventuelle gebyrer, som det kontoførende pengeinstitut måtte debitere i forbindelse med oprettelse, vedligeholdelse eller nedlæggelse af en separat klientkonto. Indeståender på klientkonti er omfattet af det generelle loft på EUR 100.000, som er fastsat i lov om en indskyder- og investorgarantiordning for dækning i tilfælde af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud. Dækningsloftet beregnes for det enkelte pengeinstitut pr. klient og omfatter klientens indeståender på egne konti, på separate klientkonti og på samleklientkonto. Lykke Schmidt påtager sig intet ansvar for en klients tab som følge af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud.

5 HVIDVASK, KYC OG DATABESKYTTELSE

Lykke Schmidt er undergivet reglerne i hvidvaskloven og skal indhente og opbevare identitetsoplysninger på klienten efter reglerne i denne lov Lykke Schmidt skal bl.a. også indhente og opbevare oplysninger om klientens ejerog kontrolstruktur til identifikation af de reelle ejere, hvis klienten er en juridisk person. Identitetsoplysninger indhentet efter hvidvaskloven behandles med henblik på forebyggelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme, anti-korruption og overholdelse af reglerne omfattet af trade compliance (eksportkontrol og sanktioner). Identitetsoplysningerne bliver ikke brugt til kommercielle formål. Hvis Lykke Schmidt skal foretage oprettelse af en klientkonto, er Lykke Schmidt forpligtet til at videregive identitetsoplysningerne til det pengeinstitut, hvori kontoen oprettes, til brug for dettes opfyldelse af pligter, der påhviler det efter hvidvaskloven. Lykke Schmidt behandler i forbindelse med rådgivning og andre ydelser til klienter personoplysninger i en række tilfælde. Herom henvises der til Lykke Schmidts Databeskyttelsespolitik. Særligt bemærkes at, såfremt en opgave omfatter ydelser eller leverancer fra konsulenthuset Lykke Schmidt ApS (Company No. 41144815), vil Lykke Schmidt skulle kunne videregive personoplysninger til Trade Compliance House, hvis det er relevant eller påkrævet for Lykke Schmidt og /eller Trade Compliance House for at opfylde sin/deres forpligtelser i henhold til opgaven og/eller gældende lov. Ved at engagere Lykke Schmidt eller afgive en ordre giver klienten samtidigt samtykke til, at Lykke Schmidt kan dele og overføre personoplysninger som beskrevet ovenfor.

6 FORTROLIGHED OG INSIDERHANDEL

Lykke Schmidt er forpligtet til at behandle alle ikke offentligt tilgængelige oplysninger modtaget af klienten eller om klienten strengt fortroligt. Lykke Schmidt må dog inden for opgavens rammer fremlægge korrespondance m.v. som bilag under tvister, der behandles ved domstol, voldgift eller lignende instanser til løsning af tvister og til offentlige myndigheder, der foretager behandling af en sag med tilknytning til hvervet. Lykke Schmidt må tillige løbende fremsende kopier af korrespondancen til en eventuel modpart m.v. som led i en juridisk sagsbehandling. Alle i Lykke Schmidt er omfattet af den gældende lovgivning om forbud mod videregivelse af intern viden om børsnoterede selskaber og restriktioner for handel med børsnoterede værdipapirer og af et af firmaet etableret regelsæt herom.

7 ANSVAR, ANSVARSINTERESSESBEGRÆNSNING OG FORSIKRING

Lykke Schmidt er ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Ansvaret er dog begrænset til det beløb Lykke Schmidt er berettiget til i honorar for den pågældende opgave or pris for et produkt, dog maksimalt DKK 2.500.000 pr. opgave. Hertil kommer, at den samlede forsikringssum et givent forsikringsår fra forsikringsselskabets side er begrænset til DKK 2.500.000, hvilket vil være en yderligere begrænsning i Lykke Schmidts ansvar overfor klienten, hvis den samlede forsikringssum helt eller delvist er udnyttet et givent forsikringsår. På anmodning oplyser Lykke Schmidt klienten om en eventuel udnyttelse af forsikringssummen ved opgavens opstart. Klienten opfordres ved opstart af ny sag til at overveje, om der er behov/ønske om større forsikringsdækning og straks meddele dette. I givet fald tegnes tillægsdækning for den konkrete sag. Omkostningerne hertil påhviler klienten. Lykke Schmidt har ikke et ansvar for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, omdømme mv. Klienten kan kun rejse krav mod Lykke Schmidt og ikke mod ejeren eller medarbejdere. Såfremt det er relevant, at der indhentes rådgivning fra andre rådgivere, eksempelvis om udenlandske retsforhold, eller assistance fra andre konsulenter bistår Lykke Schmidt klienten hermed. Dette er ikke at anse for rådgivning om udenlandske retsforhold. Lykke Schmidt er ikke ansvarlig for handlinger og undtagelser, herunder eventuelle fejl begået af rådgivere og andre tredjemænd, som Lykke Schmidt har henvist klienten til eller bistået klienten med at indhente rådgivning hos. Dette gælder også for underleverandører, som Lykke Schmidt efter aftale med klienten har overladt dele af opgavens løsning til. En undtagelse hertil gælder for undervisning, rådgivning, bistand og leveringer fra konsulenthuset Lykke Schmidt ApS (the Trade Compliance House), (cvr.nr. 41144815), (Trade Compliance Management Services) forudsat og i det omfang sådanne Trade Compliance Management Services fra the Trade Compliance House er inkluderet i afregningen fra Lykke Schmidt til klienten. Lykke Schmidt er i sådanne situationer ansvarlig overfor klienten for sådanne Trade Compliance Management Services på samme måde, som hvis de var leveret af Lykke Schmidt. Lykke Schmidt, dets ejer og medarbejdere er omfattet af Lykke Schmidts ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos ADIS a/s

8 IMMATERIELLE RETTIGHEDER OG MARKEDSFØRING

Klienten får de rettigheder, der er nødvendige for at bruge det skriftlige eller elektroniske materiale, koncepter, ideer, frembringelser og værker, som Lykke Schmidt leverer til klienten eller giver klienten adgang til, i overensstemmelse med det aftalte. Medmindre andet aftales, har og beholder Lykke Schmidt har alle immaterielle rettigheder i øvrigt til materiale, koncepter, ideer, frembringelser og værker, som Lykke Schmidt skaber eller opfinder. Vores rådgivning målrettes til det konkrete formål og må derfor ikke anvendes til andet formål uden vores udtrykkelige forhåndsaccept. Medmindre andet aftales, er vi alene ansvarlige over for klienten og ikke overfor tredjemænd for den ydede rådgivning og andre leverancer. Lykke Schmidt er berettiget til at inkludere klientens navn og logo i officiel referenceliste anvendt i markedsførings øjemed.

9 LOVVALG OG VÆRNETING MV.

Enhver aftale med Lykke Schmidt samt eventuelle krav mod Lykke Schmidt, dets ejer eller medarbejdere er underlagt dansk ret. Tvister skal indbringes ved danske domstole, som har eksklusiv kompetence til at behandle sager mod Lykke Schmidt. Eventuelle tvister skal indbringes for Lykke Schmidts værneting. Klienter kan klage til Advokatnævnet Kronprinsessegade 28, 1306 København K, eller via mail: klagesagsafdelingen@advokat amfundet.dk. En klage kan vedrøre advokatens adfærd eller honorar. Bemærk den særlig korte klagefrist for adfærdsklager. August, 2023

SEND GERNE EN EMAIL

VILKÅR FOR KONTAKT VIA MAIL ELLER TELEFON FOR "Lykke Schmidt"

Når du anmoder om et tilbud, udfylder en kontaktformular eller tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du samtidig samtykke til, at “Lykke Schmidt” kan kontakte dig via e-mail eller telefon med relevante oplysninger.

Vi vil kun kontakte dig med information, der er relevant for den specifikke anmodning, du har lavet, eller for de tjenester, du har tilmeldt dig.

Din personlige integritet er vigtig for os. “Lykke Schmidt” vil aldrig videregive dine personlige oplysninger til tredjeparter uden dit forudgående samtykke.

Hvis du har anmodet om et tilbud eller udfyldt en kontaktformular, vil vi bruge de oplysninger, du har givet os, til at kontakte dig med det ønskede tilbud eller svare på din henvendelse.

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, vil vi bruge dine oplysninger til at sende dig relevante opdateringer og information om vores tjenester og eventuelle særlige tilbud.

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbrev ved at følge afmeldingslinket nederst i hver e-mail.

Hvis du ønsker at ændre dine kontaktpræferencer, herunder ændring af den foretrukne e-mailadresse eller telefonnummer, bedes du kontakte os direkte på Lykke Schmidt.

“Lykke Schmidt” vil tage alle rimelige skridt til at beskytte dine personlige oplysninger og sikre, at de opbevares sikkert.

Ved at anmode om et tilbud, udfylde en kontaktformular eller tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du, at du har læst og forstået disse vilkår og accepterer at blive kontaktet i overensstemmelse hermed.

Disse vilkår er gyldige fra den 8. august 2023, og de kan ændres med forudgående varsel. Derfor bedes du regelmæssigt kontrollere denne side for eventuelle opdateringer.